Sportsskader

Indholdsfortegnelse:

Sportsskader
Sportsskader

Video: Sportsskader

Video: Sportsskader
Video: Sportsskader 2024, Marts
Anonim

Sportsskader

Fysisk aktivitet har langt mere positive virkninger på helbredet, end det indebærer risici - dette er videnskabeligt bevist. Et vigtigt aspekt ved sport er at udfordre din krop og derved fremme den. Lejlighedsvis overskrides grænserne for personlig modstandsdygtighed. Dette kan føre til kvæstelser.

navigation

  • Fortsæt med at læse
  • mere om emnet
  • Rådgivning, downloads og værktøjer
  • Hvor almindelige er sportsskader?
  • Hvad er årsagerne til sportsskader?
  • Hvilke typer sportsskader er der?
  • Hvad er den indledende behandling for sportsskader?
  • Sår og blødning: hvordan plejes de?
  • Sportsskader: hvad skal du ellers passe på?
  • Hvordan kan du forhindre det?
  • Hvem kan jeg spørge?

Hvor almindelige er sportsskader?

Omkring 200.000 sportsulykker sker i Østrig hvert år. De fleste sportsskader påvirker ben, arme og hoved. Sport er den førende årsag til fritidsulykker hos mennesker op til 30 år. I relative termer bliver sportsskader sjældnere med alderen. I mange sportsgrene (f.eks. Fodbold, mountainbiking) skader mænd sig oftere end kvinder.

De fleste sportsulykker sker i følgende sportsgrene:

  • Fodbold (ca. 47.000 ulykker)
  • alpint skiløb (omkring 24.000 ulykker)
  • Andre holdsport med bold (ca. 22.000 ulykker)
  • Cykling, mountainbiking (ca. 20.000 ulykker)
  • Vandring, klatring, eventyr (omkring 13.000 ulykker)
  • Gymnastik, atletik (omkring 13.000 ulykker)
  • Jogging / løb, stavgang (omkring 9.000 ulykker)
  • Rullesport (omkring 8.100 ulykker)
  • Snowboard (omkring 5.000 ulykker)
  • Svømning (omkring 5.000 ulykker)

(Kilde: Top 10 sportsulykker i Østrig 2017, bestyrelse for trafiksikkerhed)

Hvad er årsagerne til sportsskader?

Den menneskelige krop kan blive påvirket på forskellige måder under eller gennem træning. Der skelnes mellem sportsskader og overforbrugsskader. En skade kan spores tilbage til en akut begivenhed - en ulykke, et (såkaldt makro) traume. På den anden side opstår skader som et resultat af kronisk overforbrug eller overbelastning over en længere periode - dvs. gennem gentagne mikrotraumer. Udtrykkene "skade" og "skade" eller "skade" bruges ofte synonymt, og overgangene er undertiden flydende. Udtrykket læsion bruges ofte som et generisk udtryk.

Hovedårsagerne til mange skader findes hos atleten selv: fx manglende forudsætninger, forkert træningsdesign, utilstrækkelig træning af motoriske færdigheder, uegnet udstyr, forkert ambition, uopmærksomhed og træthed osv. Andre årsager er f.eks. Massivt pres for at udføre, høj stress i konkurrence og utilstrækkelig genopretning (regenerering).

Mange atleter ignorerer kroppens advarselssignaler og genkender ikke, at målrettet træning inkluderer målrettet genopretning. Brug af medicin, herunder doping, kan også forringe modstandsdygtighed, koordination og lydhørhed og skade sundheden. Mere om emnet: sund træning

Hvilke typer sportsskader er der?

Typiske sportsskader er:

  • Blå mærker: Et blå mærke resulterer i et blå mærke mellem knoglen og periosteum, der ofte er usynlig udefra; hvis musklen er blå mærket, udvikles blå mærker i muskelvævet. Årsagen er direkte vold, såsom spark i skinnebenet, falder på ribbenene eller "body check" i ishockey.
  • Forstuvning: Et led bevæges ud over det normale bevægelsesområde, hvilket resulterer i stammer og muligvis fiberrivninger i de berørte ledbånd og ledkapsler. Under sport opstår forstuvninger, for eksempel fra "knælende", mens du løber eller hopper.
  • Trækker: Et træk er også forårsaget af en ikke-fysiologisk, overdreven bevægelse (f.eks. Strækning, vridning, ryk ryk), ledbånd, sener eller muskler kan blive påvirket. Et typisk skadesforløb er for eksempel en hurtig sprint eller en pludselig ændring mellem acceleration og bremsning (f.eks. I tennis).
  • Brud: Brud er tårer i et væv, for eksempel i en sene, en muskel eller et ledbånd. De kan være forårsaget af direkte kraft (f.eks. Et slag eller spark) eller indirekte kraft (f.eks. Vridning, rykkende bevægelse) såvel som overbelastning. Almindelige sportsskader inkluderer brud på akillessenen, brud på korsbånd, menisk skader og tårer i muskelfibre.
  • Brudte knogler: Årsagen kan være direkte (fx blæse eller falde) eller indirekte kraft (fx vride) på knoglen. Der er forskellige typer knuste knogler. Mere om emnet: knækkede knogler

Hvad er den indledende behandling for sportsskader?

De korrekte indledende foranstaltninger i tilfælde af en skade på sportsfaciliteten eller på ulykkesstedet er afgørende. De satte kursen for yderligere diagnostik og terapi. Den PECH regel er en vigtig vejledning for indledende foranstaltninger i tilfælde af sportsskader. Den beskriver de fire grundlæggende behandlingsprincipper: pause, is, kompression og højde.

P-lignende pause

I tilfælde af en skade skal den sportslige aktivitet stoppes, dvs. en pause skal tages. Hvis der er mistanke om en knækket knogle eller en ledskade, skal den berørte kropsregion immobiliseres med en skinne.

Da professionelt skinner materiale sjældent er tilgængeligt på stedet, kan en midlertidig immobilisering, for eksempel i tilfælde af hånd- eller ankelskader, udføres med en tyk avis eller et bræt, der foldes og fastgøres med et bandage. Der skal udvises forsigtighed med polstring for at undgå trykpunkter. En træspatel kan bruges til fingerskader. Et trekantet tørklæde kan fremstilles af en t-shirt eller tørklæde, for eksempel for at immobilisere en skulder, kraveben eller overarmsbrud. Ved nakkeskader kan et sammenrullet håndklæde bruges som et midlertidigt slips.

E - lignende is

En sportsskade skal omhyggeligt afkøles tidligt. Anvendelse af forkølelse (kryoterapi) har mange positive virkninger: Den har en smertelindrende og antiinflammatorisk virkning og forhindrer overdreven hævelse. Små blodkar trækker sig sammen, hvilket reducerer blødning i det skadede væv. Jo mindre hævelse, jo kortere helingstid.

Afkøling kan f.eks. Finde sted med isterninger eller ismasse (knuste isterninger) i et håndklæde, en plastikpose eller en sok, der er justeret til det skadede legemsområde og fastgjort med et bandage. Alternativer er isvand eller kølepakker og køle gelpakker. For at undgå lokal forfrysninger må de ikke komme i direkte kontakt med huden. Der er også risiko for lokal forfrysninger med såkaldte kolde sprayer. Frem for alt er "icing" med den stadig almindelige chlorethyl risikabelt.

Bemærk Brug af kulde er kontroversielt blandt sportslæger. Der er forskellige meninger, især om dens varighed. Dybest set må atleterne ikke finde køling ubehagelig. I tilfælde af følsomhed eller kredsløbssygdomme skal påføring af kulde undgås. Følgende gælder også: Ingen is på åbne sår.

C - som i kompression (kompression)

Anvendelse af en trykforbinding er beregnet til at forhindre hævelse. Den elastiske bandage må ikke vikles for tæt og skal altid påføres fra kroppens periferi mod midten af kroppen, for eksempel fra fingerspidserne mod skulderen. Gode kombinationer af koldterapi og komprimering er såkaldte varmeisforbindinger, kølemanchetter eller bandager.

Bemærk Den tilskadekomne må aldrig finde bandagen ubehagelig. Det er vigtigt ikke at være for kold og ikke for stram! I tilfælde af følelsesløshed, prikken, øget smerte eller tegn på overbelastning eller kredsløbssygdomme - dvs. hvis hævelse eller blå eller hvid misfarvning af huden opstår før (nær kroppen) eller efter (langt fra) bandagen - skal bandagen løsnes eller pakkes løst.

H-lignende højde

I tilfælde af skader på ben eller arm skal den forhøjede position også modvirke yderligere blødning og dermed også hævelse. Derudover letter "fjernelse" af væske i vævet. Dette betyder, at foden er placeret over niveauet af knæleddet eller hånden over niveauet for albueleddet, ideelt set endnu højere end niveauet af skulderleddet.

Mere om emnet: Nødsituation: Skader

Sår og blødning: hvordan plejes de?

Afhængigt af sårets størrelse påføres åbne sår et gips eller en steril løst indpakket bandage. Der må ikke være nogen overbelastning.

Bemærk Ved førstehjælp er salver og tinkturer overflødige eller endda skadelige. Desinfektion udføres kun, hvis der findes et passende middel, der er (slimhindet) hudkompatibelt og ikke forårsager yderligere smerte.

Hvis der er kraftig blødning i armen, benet eller hovedet, påføres en trykforbindelse. Hånd eller fod skal holdes over hjerteniveau, hvis det er muligt, og professionel hjælp skal tilkaldes hurtigst muligt. Næsten al blødning kan stoppes ved at trykke bandager, et håndklæde eller en tøj direkte på såret. Papirpapirpakninger osv. Kan bruges som trykpuder. En klud eller et tørklæde er for eksempel velegnet som en midlertidig bandage.

Epistaxis

Hvis du har næseblod, skal atleten sidde bøjet med munden åben og trække vejret roligt. Begge næsebor presses sammen med tommelfinger og pegefinger i cirka fem til ti minutter. Det er nyttigt at lægge en kold, fugtig klud bag halsen. Hvis blødningen ikke stopper, kan det berørte næsebor lukkes med en komprimering.

Mere om emnet: Nødsituation: Blødning

Sportsskader: hvad skal du ellers passe på?

Beskyttelse mod hypotermi: I tilfælde af en skade skal du sørge for, at atleten ikke bliver hypotermisk. Svedende og vådt sportstøj skal tages af. Hvis der ikke er tørt tøj, pakkes den tilskadekomne ind i andre tekstiler eller et tæppe. Mere om emnet: Nødsituation: Hypotermi

Tip God beskyttelse mod hypotermi, direkte sollys eller fugt er et redningstæppe, som skal være tilgængeligt i ethvert køretøjs førstehjælpskasse. Sølvsiden er på indersiden (i kontakt med den tilskadekomne), det gyldne lag er på ydersiden.

  • Spis ikke eller drik noget: I tilfælde af alvorlige kvæstelser skal der altid overvejes en mulig operation, som atleten skal være ædru for.
  • Ingen medicin: Atleter bør ikke tage medicin eller smertestillende midler uden lægehjælp. Undtagelser er for eksempel lange transportruter til nærmeste læges praksis eller klinik.

Smertestillende med den aktive ingrediens acetylsalicylsyre (f.eks. I Aspirin®) og andre stoffer, der hæmmer blodpropper, forsinker blodpropper og kan bidrage til forstørrelse af et blå mærke. De øger også risikoen for blødning, hvis en operation er nødvendig. Af samme grund bør salver eller geler (f.eks. Heparinsalver) ikke gnides i tilfælde af akutte kvæstelser (f.eks. Revne muskelfibre). Disse indeholder stoffer, som - især når de bruges over et stort område - kan forstyrre blodpropper.

Bemærk Førstehjælp erstatter ikke den nødvendige medicinske behandling.

Hvordan kan du forhindre det?

Uanset om du er nybegynder eller professionel - kan enhver atlet gøre meget for at mindske risikoen for skader, hvis han eller hun er opmærksom på passende udstyr og beskyttelsesforanstaltninger. Disse inkluderer:

  • Vælg den rigtige sport : Vælg den sport, der passer dig. Dine egne præferencer, nuværende fitnessniveau og alder er vigtige kriterier, når du vælger.
  • Foretag opvarmningsøvelser: Opvarmningsøvelser før enhver sportsaktivitet, fx mobilisering, forbedrer blodcirkulationen i musklerne og forhindrer dermed skade.
  • Undgå overanstrengelse: Vælg belastningen, så den er god for din krop - udfordre dig selv, men overvæld ikke dig selv.
  • Tilstrækkeligt udstyr: Brug passende udstyr. Egnede sko er særligt vigtige for den respektive sport for at klare de forskellige belastninger på fødderne. Materialer, der reducerer stress og beskytter leddene, er vigtige for sportsudstyr.
  • Beskyttelsesudstyr: Brug beskyttelsesudstyr. Nogle sportsgrene kræver passende beskyttelsesforanstaltninger, fx hjelm ved skiløb eller cykling, knæ- og albueunderlag ved inline-skøjteløb.
  • Nydelse af sport: Sport skal være behagelig og ikke opfattes som et nødvendigt onde. Fordi en tvunget krop er mere tilbøjelig til skade.
  • Hvil & afslapning: Lad din krop hvile og slappe af. Tag pauser under din træning, og sørg for, at du har nok hvile (søvn, væsker, ernæring) mellem enhederne.
  • Ingen sport, hvis du er skadet eller syg : Afstå fra sportsaktiviteter, hvis du er skadet eller syg.
  • Træ ikke, mens du tager smertestillende medicin: Træ ikke under påvirkning af smertestillende midler, da disse kan tilsløre din nuværende grænse.
  • Sportsmedicinsk test: En test anbefales, hvis du ikke har spillet nogen sport i lang tid, er overvægtig eller har tidligere sygdomme, eller hvis du er ved at starte (ny) sport. Lægen undersøger blandt andet hjertet, lungerne, blodet og bevægeapparatet. Han / hun kan også rådgive dig om valg af en passende sport.
  • Begynderkursus: I nogle sportsgrene anbefales et begynderkursus i starten, så forkerte bevægelsessekvenser ikke bliver fortrolige (f.eks. Yoga, tennis) eller at lære kendskab til mulige farer (f.eks. Klatring, skiløb).

Hvem kan jeg spørge?

Du kan kontakte følgende kontorer for at afklare sportsskader:

  • Praktiserende læge
  • Specialist i traumakirurgi
  • Specialist i ortopædi og traumatologi
  • Sportslæge
  • Ulykkesambulance
  • nødhjælp (144)

Anbefalet: