Ar Og Arbehandling

Indholdsfortegnelse:

Ar Og Arbehandling
Ar Og Arbehandling

Video: Ar Og Arbehandling

Video: Ar Og Arbehandling
Video: A.R.O.G. | Cem Yılmaz Türk Komedi Filmi | Full Film İzle (HD) 2024, Marts
Anonim

Ar og arbehandling

Ar opstår, når et sår heler efter en hudskade. Ardannelse er det sidste trin i vellykket sårheling. Ar erstatter den skadede eller ødelagte hud med dannelsen af mindre elastisk erstatningsvæv. Ar ændres over tid (armodning), hvor nogle ar forsvinder fuldstændigt, og andre ar forbliver synlige i en levetid. Patienter kan også selv bidrage med at sikre, at et ar heler så godt som muligt, for eksempel ved at passe på arret eller solbeskyttelse. I sjældne tilfælde spreder ar. Atrofiske ar, hypertrofiske ar eller keloider dannes. Disse ar kan forårsage smertefuldt ubehag og blive en psykologisk byrde for de berørte. Der er forskellige behandlinger for iøjnefaldende eller unormale ar…

navigation

  • Fortsæt med at læse
  • mere om emnet
  • Rådgivning, downloads og værktøjer
  • Hvordan opstår ar?
  • Hvilke typer ar er der?
  • Hvilke klager kan opstå?
  • Hvordan stilles diagnosen?
  • Hvordan behandles ar?
  • ">Hvordan behandles syge ar?

>

  • Hvad kan patienten bidrage til helingsprocessen?
  • Hvem kan jeg spørge?
  • Hvordan dækkes omkostningerne?

>

Hvordan opstår ar?

Et nyt sår lukkes først med midlertidigt ustabilt granuleringsvæv. Derefter vokser kollagenfibre ind i granuleringsvævet. Blodforsyningen øges. Det friske ar er oprindeligt rødt og hævet. Efter et stykke tid (måneder til år) falder blodgennemstrømningen, og kollagenet trækker sig sammen. Arret synker ind, bliver blødere og lysere. Efter cirka to år er aret komplet. Men selv efter det kan et ar ændre sit udseende.

Forskellige faktorer påvirker dens størrelse, form, udseende osv., Når et ar udvikler sig:

  • Størrelse og type sår,
  • Sårets placering (flere ar dannes i områder med øget hudspænding),
  • Sårhygiejne og sårheling (infektioner og nedsat sårheling fører til øget dannelse af ar),
  • Alder (ardannelse er mere alvorlig i en yngre alder end i en ældre alder),
  • Indtagelse af medicin og comorbiditeter,
  • Ernæringsstatus og immunstatus,
  • arvelige faktorer og
  • Pleje af ar.

Hvilke typer ar er der?

I slutningen af helingsprocessen af et sår uden forstyrrelser og komplikationer dannes der normalt flade, blege og bløde ar. Normalt forårsager disse ikke symptomer som rødme, adhæsioner og kløe. Andre skader, især dybe og store sår, heler med store, undertiden mærkbare ar.

Forstyrrelser i sårheling kan også føre til patologisk ardannelse. Disse inkluderer:

  • Atrofiske ar (ardepressioner): Efter at såret er helet, er der dannet for lidt væv til fuldstændigt at fylde såret. Sunkne ar er ofte et resultat af acne.
  • Ar kontrakturer: Arvævet trækker sig sammen og hærder. Arkonstruktioner opstår ofte med omfattende skader, sår eller forbrændinger. Trækstyrker virker på arret i forskellige retninger. De er ikke kosmetisk attraktive og kan begrænse mobiliteten, især i leddene.
  • Hypertrofiske ar: Ar vokser og formerer sig for meget. Imidlertid forbliver ardannelsen begrænset til sårområdet. Hypertrofiske ar udvikler sig normalt på bøjningssiden af leddene og efter forbrændinger. De kan også gå tilbage spontant eller gennem terapi.
  • Keloider (Narbenwülste, keloider): Arvævet vokser ind i og i de tilstødende områder af huden. Keloider dannes oprindeligt som en gummiagtig rød vækst af bindevæv. Det bliver senere mørkerødt, fast og ofte kløende. Keloider dannes ofte hos mennesker med mørk hud og normalt på skulder og bryst eller øre. Det øverste lag af hud på keloider er tyndt og sårbart. Sårinfektioner øger risikoen for keloider. Overdreven ardannelse begynder omkring tre til fire uger efter skaden. Væksten kan fortsætte med at vokse i årevis. Keloider trækker sig ikke tilbage alene.

Hvilke klager kan opstå?

Store eller unormale ar, såsom hypertrofiske ar eller keloider, kan forårsage ubehag, f.eks.

  • Brændende, kløe, smerte,
  • Følelser af spændinger i huden og underliggende væv,
  • begrænset mobilitet,
  • lav modstandsdygtighed i huden,
  • Akkumulering af væske (ødem) i området med ar,
  • nedsat fornemmelse, fx temperatur, smerte, følelse af berøring også
  • æstetiske eller kosmetiske svækkelser og psykologisk stress.

Disse symptomer kan kræve arbehandling. Kontakt din læge for rådgivning.

Hvordan stilles diagnosen?

Først vil lægen tage anamnese og stille forskellige spørgsmål:

  • Hvor længe holder arret?
  • Forårsager aret ubehag?
  • Er patienten begrænset af arret?

Lægen inspicerer derefter arret og vurderer sårets heling, arret, arets form, dannelsen af ødem og blodcirkulationen. Derefter foretager hun / han en palpationsundersøgelse for at få yderligere information om arret, fx om vævets tone, adhæsioner, smerter osv. Efter diagnosen foreslår lægen en behandlingsplan og afklarer patienten vigtige punkter i terapi på f.eks.

  • Hvad er målet med terapi? (For eksempel reduceres arret med omkring 50 procent efter omkring seks måneder.)
  • Hvor gode er chancerne for succes?
  • Hvor sandsynligt er nye ar?
  • Hvad er fordelene og ulemperne ved behandlingen?
  • Hvilke bivirkninger kan der opstå, og hvor sandsynlige er de?
  • Hvor ofte ordineres terapi, og hvor længe varer hele behandlingen?
  • Hvad kan patienten bidrage med?

Hvordan behandles ar?

Forskellige terapier og plejemidler er tilgængelige til behandling af ar. Afhængigt af behandlingen udføres de for eksempel af en læge eller, hvis en læge ordinerer det, af en fysioterapeut eller en ergoterapeut.

For optimal behandlingssucces instrueres patienten i at udføre visse massage- og plejeforanstaltninger såsom spredning, påføring af lotion osv.

Behandlingerne forfølger forskellige mål: forbedring af blodcirkulationen, reduktion af ødem, lindring af rødme, kløe og smerte, forbedring af vævets elasticitet, reduktion af adhæsioner (kontrakturer, adhæsioner) og lindring af smerte.

Foranstaltninger til behandling af ar inkluderer:

  • Let massage af vævet ved siden af arret og på selve aret (trækmassage) for at forbedre arets elasticitet. Ev. arsalver eller geler med specielle aktive ingredienser, fx allantoin eller dexpanthenol, masseres omhyggeligt i arvævet.
  • Smør arret og området omkring aret med din hånd eller en blød klud mod hjertet eller kroppens kerne for at aktivere lymfe og reducere ødemer.
  • Varme bade og pleje af arret med et plejeprodukt, olivenolie eller morgenfruesalve.
  • Ev. Målrettede terapier til forebyggelse af smerte, adhæsioner og patologiske ar, f.eks. Manuel terapi, stretching, mobilisering osv.
  • Kompression med bånd, konvolutter osv.
  • Vakuummassage med undertryk (cupping) bruges hovedsageligt til små lokale ar, fx på øret, nakken eller ansigtet. Arret masseres forsigtigt og strækkes med specielle sugeanordninger.
  • Pleje af aret med silikone for at holde arret fugtigt og smidigt. Dette er for at forhindre udviklingen af hypertrofiske ar eller keloider. Silikoner fås som geler, cremer, puder, puder og folier. Specielle salver eller løgekstrakt kan også bruges til pleje.
  • Ev. Tilsætning af udvalgte vitaminer og mineraler.

Hvordan behandles syge ar?

Følgende særlige foranstaltninger kan bruges til iøjnefaldende eller patologiske ar (atrofiske eller hypertrofiske ar, keloider):

Behandling af atrofiske ar

Injektion (injektion) af fyldstoffer, f.eks. Kollagen: Formålet med terapien er at udfylde det manglende væv. Effekten er dog begrænset i tid, og der er risiko for inflammatoriske reaktioner.

Slibning (dermabrasion): sunkne ar kan også behandles ved at male det øverste hudlag eller kanterne på arret.

Behandling af hypertrofiske ar og keloider

Injektion af glukokortikosteroid (kortison): Injektion af glukokortikosteroid (aktiv ingrediens triamcinolon) i ar kan hæmme overdreven dannelse af bindevæv i hypertrofiske ar og keloider. Dette er for at reducere den stærke arvækst. Injektionerne kan være smertefulde. De uønskede virkninger af injektion for dybt inkluderer vævskrympning (atrofi) og pigmenteringsforstyrrelser. I henhold til retningslinjen fra det tyske dermatologiske samfund er succesraten (svarprocent) med keloider høj (mellem 50 og 100 procent). Sandsynligheden for en ny formation (tilbagefald) er op til 50 procent. Før du gør dette, kan lægen anvende frysning (kryoterapi) på arret for at gøre injektionen lettere. Hos børn er glukokortikosteroider kontraindiceret på grund af mulige bivirkninger.

Kryoterapi (glasur): Kryoterapi bruges hovedsageligt til keloider og små hypertrofiske ar. Arene fryses med flydende nitrogen og fjernes derefter. Behandlingen kan enten udføres med kort frysning (foran en glukokortikosteroidinjektion) eller med intensiv frysning. Efter frysning dannes en blister med et sår, der oser. For at få en tilstrækkelig effekt skal behandlingen gentages oftere. Dette er dog kun muligt, efter at blæren er helet efter cirka fire til seks uger.

Trykbehandling: Ved at trykke et ar på, skal modningen af kollagen accelereres. Trykket flader aret, understøtter omdannelsen af udskiftningsvævet til funktionelt væv og øger arets elasticitet. Trykket skal opretholdes hele dagen, hvis det er muligt. Afhængigt af arret varer behandlingen seks måneder til to år. Behandlingen er dokumenteret under den regelmæssige medicinske kontrol. Trykbehandling er mulig med:

  • Elastisk tekstilstof, fx kompressionsdragt, strømper, handsker, bandager til store ar, især efter forbrændinger eller
  • Plastmasker.

Nål (mikronål, kollageninduktionsbehandling): Arvævet behandles med en speciel rulle med mange små, tynde nåle. Dette resulterer i små skader. Dette understøtter sårheling og stimulerer blandt andet dannelsen af kollagen. Den enkle, sikre og effektive terapimetode anvendes for eksempel til acne ar, brænde ar eller strækmærker og kan muligvis kombineres med andre behandlinger.

Drift: Kirurgisk behandling af ar betragtes normalt tidligst efter et år, da ar på forhånd kan forsvinde. Under behandlingen fjernes hele eller en del af arvævet. Såret sys derefter eller erstattes med transplanteret væv. Ledsagende terapier, såsom strålebehandling for keloider, tilføjes ofte. Behandling kan være indiceret af forskellige årsager, når:

  • Ar begrænser mobiliteten, fx ar på leddene,
  • aret skaber spænding, der fører til vækst,
  • der er en kosmetisk misdannelse eller
  • en ny sårhelingsproces uden patologisk ardannelse med passende ledsagende behandlinger bør initieres.

Laserterapi: Ved hjælp af specielle laserteknikker kan hypertrofiske ar fjernes og vævet glattes. Flere sessioner er ofte nødvendige. Uønskede bivirkninger kan omfatte skorper, erytem eller infektioner. For visse keloider kan lægen foreslå laserbehandling i kombination med andre terapier, fx glukokortikosteroidinjektioner, kryoterapi, trykbehandling osv.

Stråling: Stråling er beregnet til at begrænse overdreven cellevækst og understøtte normal ardannelse. Bestrålingen udføres kort efter kirurgisk fjernelse af et sygt ar. Uønskede bivirkninger er for eksempel midlertidig rødme eller afskalning samt kronisk hyperpigmentering og depigmentering. Doseringen vælges for at holde risikoen for bivirkninger så lav som muligt.

Silikone creme: Silikone bruges som en ekstra terapi til hypertrofiske ar eller til forebyggelse af hypertrofiske ar og keloider efter en operation.

Hvad kan patienten bidrage til helingsprocessen?

Patienter kan selv bidrage med at sikre, at et ar heler så godt som muligt.

Pleje af ar

Efter instruktionerne fra lægen eller terapeuten kan du selv udføre forskellige plejemidler. Disse inkluderer:

  • Undgå spændinger og spændinger på såret,
  • dagligt ar af bad med ostemasse,
  • masserer arret let med cirkulære bevægelser mod arret, ca. fem minutter, flere gange om dagen,
  • Udjævning af hævelser og ødem,
  • Creaming af arret, fx med olivenolie, vaselin, silikoneholdig creme eller morgenfruesalve,
  • Konvolutter og komprimerer med kamille, lavendelolie eller løgekstrakt.

Ar og solbeskyttelse

Ar er bleg i farve, fordi de ikke indeholder melanocytter til farvedannelse (pigmentering). Men over tid kan melanocytter migrere ind i arret. På grund af manglen på eller næppe pigmentering i arret har huden på dette tidspunkt kun lidt beskyttelse mod UV-stråling. Derfor er solbeskyttelse med egnede solcreme særlig vigtig, så der ikke er noget mærkbart ar med hudskader. Direkte sollys og solarium bør også undgås i ca. seks til tolv måneder efter, at såret er helet.

Livet med ar

  • En afbalanceret, vitaminrig diæt med frisk frugt og grøntsager understøtter helingen af et ar. Rygning forværrer blodcirkulationen og har også en negativ effekt på helingen af arene.
  • Høje eller lave temperaturer kan irritere frisk arvæv og forstyrre ombygningsprocesserne af arret.
  • Stramt tøj, kvæstelser eller stress (stærkt træk eller pres) kan irritere friske ar.
  • Ar kan gøres mindre synlige med et kosmetisk cover (camouflage). Denne specielle make-up fås til forskellige hudtyper, for eksempel på apoteker.
  • Ar kan repræsentere en æstetisk svækkelse og være psykisk stressende for de berørte. Psykologer eller psykoterapeuter tilbyder støtte til disse problemer.

Hvem kan jeg spørge?

Til behandling af ar kan du henvende dig til:

  • behandling af læger på hospitalet, fx efter en operation eller en alvorlig skade eller forbrænding,
  • Praktiserende læge,
  • Specialist i hud- og kønssygdomme (dermatologi),
  • Hudklinik,
  • en operation kan for eksempel udføres af en specialist i kirurgi eller inden for plastisk, rekonstruktiv og æstetisk kirurgi.

Hvordan dækkes omkostningerne?

Alle nødvendige og passende diagnostiske og terapeutiske foranstaltninger overtages af sundhedsforsikringsselskaberne. Din læge afregner generelt konti direkte hos din sundhedsforsikringsudbyder. Hos visse sundhedsforsikringsudbydere kan du muligvis betale en fradragsberettiget (behandlingsbidrag) (BVAEB, SVS, SVS, BVAEB). Du kan dog også bruge en læge efter eget valg (dvs. læge uden en sygeforsikringskontrakt). Du kan finde flere oplysninger under Omkostninger og fradragsberettigede.

Ved visse undersøgelser (f.eks. MRT) kan der kræves godkendelse fra den ansvarlige sundhedsforsikringsudbyder (medicinsk service - "overlæge") såvel som til visse lægemiddel- eller ikke-medikamentelle behandlinger (f.eks. Fysioterapi), i nogle tilfælde kun når et bestemt niveau er nået. I tilfælde af visse tjenester (f.eks. Indlæggelser, hjælpemidler og medicinsk hjælp) - afhængigt af sundhedsforsikringsudbyderen - leveres patientindbetalinger. De fleste sundhedsforsikringsudbydere giver tilladelse, undertiden afhængigt af typen af lægehjælp. Receptgebyret skal betales for medicin på en "kontant recept". For mere information om de respektive bestemmelser, bedes du kontakte din sundhedsforsikringsudbyder,som du kan finde på webstedet for social sikring.