Høj Følsomhed

Indholdsfortegnelse:

Høj Følsomhed
Høj Følsomhed
Anonim

Høj følsomhed

En vis følsomhed spiller en vigtig rolle i menneskets følelsesliv og sociale interaktion. Udtryk som hyper eller høj følsomhed former moderne hverdag. Men hvad betyder det? Hvad der er sikkert er, at alle er naturligt følsomme i forskellige grader.

navigation

  • Fortsæt med at læse
  • mere om emnet
  • Rådgivning, downloads og værktøjer
  • Kan ikke genkendes ved første øjekast
  • Øget følsomhed over for irritation
  • Høj følsomhed som temperamentkarakteristik
  • Udfordringer og muligheder
  • Hvad kan jeg gøre selv?
  • Hvor kan jeg finde råd?

Kan ikke genkendes ved første øjekast

Imidlertid kan graden af følsomhed ikke altid genkendes ved første øjekast. Ikke alle følelser kommer ud. Et andet aspekt er evnen til at skille dig ud. Som alle personlighedstræk udvikles dette individuelt. Jo stærkere afgrænsningen udefra, jo færre indtryk har brug for eller kan behandles. Folk bliver generelt mere følsomme med stigende alder og under visse betingelser - i betydningen en naturlig proces. I mellemtiden bekræfter forskning i stigende grad, at stimuli behandles på en speciel måde med høj følsomhed. Emnet er dog meget kontroversielt.

Øget følsomhed over for irritation

Nogle mennesker påvirkes af stimuli mere intenst end andre. Introverts har for eksempel en lavere stimulustærskel. Psykologen Elaine Aron opdagede fænomenet øget stimulusfølsomhed i 1990'erne og kaldte det "sensorisk behandlingsfølsomhed" eller i daglig tale "høj følsomhed". Den sensoriske opfattelse ser ud til at være øget, selvom ikke alle sanser skal være lige udtalt. Om stimuli kommer indefra eller udefra spiller ikke en afgørende rolle. Aron forbandt også den øgede følsomhed med en tilbøjelighed til kreativitet.

Hjerneforskning giver bevis for, at processer med øget stimulusbehandling i hjernen kan påvises hos mennesker med høj følsomhed. Regioner af neocortex, der er ansvarlige for at kontrollere opmærksomhed og sensorisk behandling, synes at være meget aktive i "meget følsomme" mennesker. Thalamus, som er et "filter" for sensoriske og tankeopfattelser, udviser sandsynligvis en delvist tilpasset aktivitet. Til dato er der imidlertid ingen anerkendt teori om årsagerne til høj følsomhed. Ifølge nyere forskning antages en genetisk tendens, hvilket betyder, at stimuli behandles forskelligt i nervesystemet. Det menes også, at hypothalamus, der fungerer som en "følelsesmanager", reagerer anderledes.

Høj følsomhed som temperamentkarakteristik

Det er ikke ligefrem klart, om høj følsomhed først opstår som et psykologisk fænomen, der fører til fysiologiske ændringer (f.eks. Øget årvågenhed på grund af frigivelse af messenger-stoffer) eller omvendt. Nuværende videnskabeligt arbejde viser, at det såkaldte adfærdsmæssige inhiberingssystem (BIS) er stærkere aktiveret. Dette fører til højere adfærdshæmning, øget ophidselse og øget opfattelse af stimuli og angst. Ekspertgruppen er ikke enig i, om meget følsomme mennesker har tendens til at være begavede.

Tendensen er, at høj følsomhed, som det forstås i dag, ikke er en psykologisk lidelse, men kan forstås som et temperamentskarakteristik. Der er dog også videnskabelige meninger om emnet, der tilskriver egenskaberne hos meget følsomme mennesker til personlighedstræk neurotisme (følelsesmæssig ustabilitet, for eksempel at være let forstyrret, være nervøs). Den ene afhandling udelukker ikke den anden (f.eks. Meget følsomt temperament og udtalt neurotisme).

Udfordringer og muligheder

At opleve stimuli mere og mere intenst kan være ret hård. Der er tegn på, at særligt følsomme mennesker har øget risiko for at lide af depression, ADHD, angstlidelser eller smerter. De opfatter sig ofte også "anderledes end andre", hvilket kan forringe selvværd. Karakteristika ved de meget følsomme kan dog også have mange fordele for sociale samfund, fx tidlig anerkendelse af konflikter eller en udtalt evne til empati. Derudover kan du personligt drage stor fordel af det, for eksempel gennem fornøjelig og intensiv træning. Det er nyttigt at se høj følsomhed så neutralt som muligt.

Hvad kan jeg gøre selv?

Hærdningsprocessen, som ofte anbefales af mennesker tæt på dig, bringer lidt til ingenting. Undgåelse kan have en ret negativ forstærkende effekt. Men hvad kan du aktivt gøre selv for at leve godt med en meget følsom tendens?

  • Vær opmærksom på passende miljøoptimering (f.eks. Støjmodulation).
  • Udtryk, når noget generer dig - selvom det ikke altid møder forståelse. Alle har forskellige behov, uanset om de er meget følsomme eller ej.
  • Forkæl dig selv med noget tilbagetog og afslapning.
  • Sig "nej" ofte. Selvfølgelig skal dette praktiseres. Det hjælper dog med at skille dig ud. Igen skal du ikke altid stole på forståelse og prøve ikke at tage kritik for personligt.
  • Variation er god - aktivitet og passivitet skal være afbalanceret. Et eksempel: hvis du sidder meget om dagen, så prøv at bevæge dig mere om aftenen. Bevægelse reducerer generelt stress.
  • Du kan også forestille dig en imaginær beskyttelse, fx som et dække over eksterne påvirkninger. Dette bør dog praktiseres gradvist. En vis permeabilitet bør allerede være, så du ikke "indkapsler" dig selv fuldstændigt.

Hvor kan jeg finde råd?

Hvis du spekulerer på, om du kan være meget følsom, skal du kontakte psykologer, psykoterapeuter eller psykiatere, der har praktisk og om muligt videnskabelig erfaring med emnet. Spørg om dette. De fleste af de spørgeskemaer, som du selv kan udfylde på Internettet, er ikke videnskabeligt bevist. Vær opmærksom på kvaliteten og alvoren af din læsning. Der er forskellige publikationer, der har ringe eller ingen teknisk support.

Behandling / terapi er kun nødvendig i tilfælde af psykologisk stress, hvor psykologisk eller psykoterapeutisk rådgivning generelt kan hjælpe med at klare situationen bedre. Sundhedsforsikringsselskaberne dækker dog kun udgifterne til sygdomsrelaterede lidelser - for eksempel til psykoterapi.

Anbefalet: